onsdag den 26. oktober 2005

Madmuffins


På opfordring bringer jeg her opskriften på de madmuffins jeg bagte i aftes.

Til 6 store eller 12 små muffins skal bruges:

8 dl. hvedemel
1 spsk. bagepulver
2 tsk. rørsukker
½ tsk. salt
100 gr. smør
4 dl. mælk
2 dl. reven, lagret ost (jeg bruger cheddar)

Fyld 1:
3 dl. fintsnittet porrer
100 gr. salami i strimler

Fyld 2:
1 dl. hakkede, soltørrede tomater
100 gr. fetaost i tern
½ dl. hakket, frisk basilikum

Fyld 3:
100 gr. røget skinke i tern
½ rød peberfrugt i tern
1 spsk. frisk oregano

Bland mel, bagepulver, salt, sukker og smør sammen, gerne i en foodprocessor.
Tilsæt mælken og rør dejen godt igennem.
Rør til sidst det valgte fyld i.
Fordel dejen i muffinsforme og drys med osten (jeg kommer den altså i dejen!).
Bages ved 250 grader midt i ovnen i ca. 12 min (små) eller ca. 18 min (store).
Serveres lune eller kolde.

Og så lige et svar til Marianne: Jo, det er et voldsom indgreb, men jeg har prøvet (næsten) alt andet - uden held. Jeg kan skam godt tabe mig 40 kg - det gjorde jeg det år (2001-2002) jeg var på Ubberup Højskole, men de røg på igen da jeg kom hjem. Jeg har fået piller, været på pulverkure, diæter af alle slags osv. Men det hele kommer tilbage igen og det gider jeg simpetlhen ikke mere! Jeg har motivationen til at dyrke motion - ret faktisk elsker jeg at spinne og dyrke body pump, men med den vægt jeg har nu kan kroppen simpelthen ikke holde til det :-(

2 kommentarer:

  1. nettie (webstrikker)27. oktober 2005 kl. 14.32

    Mojn Britta!
    Først og fremmest: Held og lykke med operationen. Kan godt huske at du skrev om det ifm. graviditeten at det skulle udsættes, men hvor er det dejligt at du nu er kommet så langt.....
    Jeg har selv tabt mig med DDV og er glad for det, og har i den forbindelse brugt stedet her:
    http://groups.msn.com/Chattenopskrifterheededk
    Her kan man chatte om lidt af hvert, men især kan du her lave dig et vægtskema. Det har jeg selv benyttet mig af engang.
    Knus
    nettie

    SvarSlet
  2. Hej Britta!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet