
Jeg har strikket en sok!! Okay, det er en "sokkesutsko", men det tæller vel også?
Opskriften er fra Hendes Verdens sokketillæg uge 42 og hvis I syntes at I har set noget lignende før, så har Lise også strikket et par. Lige som Lises, er mine også til svigermor - hun skal have dem i sin pakkekalender. De er lette og hurtige at strikke - jeg tror jeg vil lave en masse og bruge som små gaver. Det er det perfekte bil-strikketøj :-)
Sokkerne er strikket i min (lille) del af alt det Uru-garn Ditte skaffede til landet for nylig - det er det her.
Det er bare SÅ lækkert - jeg bliver helt klart nød til at have noget mere af det!
Uhm, her dufter dejligt - jeg har lige bagt mad-muffins til Jannik. De er med ost, rød peber og skinke i - nam nam :-) Jeg har lovet i ca 100 år at jeg nok skulle bage dem og endelig tog jeg mig sammen. Det er egentlig fjollet, for det tager kun ca 5 min at lave dem (+ 18 min i ovnen). Jeg ville ønske vi havde en stor fryser, så kunne jeg bage en kæmpe portion og så ville Jannik have noget lækkert med i madpakken hver dag (i stedet for et par kedelige klap-sammen-madder med leverpostej!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar