mandag den 21. november 2005

Gaver og en nederdel



Og den nederdel er faktisk også en gave...

Jeg har fået pakket de sidste gaver til min venindes pakkekalender ind i dag - der er en skøn tradition vi har med at lave sådan en til hinanden hvert år! Jeg er nærmest som et lille barn hver morgen i december - det første jeg tænker på når jeg vågner, er hvad der mon er i dagens pakke. Og med min veninde kan man aldrig vide hvad der er i!! Vi har forlængst aftalt at hadegaver er okay, men der var et år, hvor der kun var en enkelt gave, der IKKE var en hadegave :-/
Nå, jeg har ingen glorie at pudse i den forbindelse :-D Jeg finder gaver til hende i løbet af året og morer mig storartet med det.

Jeg har også lavet pakkekalender til min svigermor (den er rigtig sød i år, for det har hun brug for nu hvor hun er i strålebehandling) og så får min niece en. Det er forøvrigt sidst år hun får - med mindre hun giver en igen! Så måske får jeg hele TO pakkekalendre til næste år :-)

Jannik må "nøjes" med adventspakker i år og Rasmus er endnu for lille til den slags. Men mon ikke han får en pakkekalender til næste år..?

Gaverne på billedet er alle sammen til strikkere! De to blå er til hhv Pia W og Susanne B, som jeg er fødselsdagsgrupper med (er pt med i to grupper) og den grønne er til min hemmelig nordiske ven, som bor i Norge. Alle tre pakker skal afsted først i december, hvor jeg også skal have sendt en julegave til en eller anden webstrikker - hvem det bliver må jeg pænt vente til på mandag med at få at vide af Ditte.

Sidst, men ikke mindst, er jeg jo med i Mariannes nederdelstriksammen (hold da op et langt ord!) - og her er det foreløbige resultat. Den opmærksomme læser vil bemærke at det ikke er det garn jeg lavede strikkeprøven i (den jeg pralede med den 6/11) - jeg blev simpethen enig med mig selv om at det garn ikke var modtagerens stil, så nu strikker jeg istedet i Thema Nuova Colour farve 68 (beton).

1 kommentar:

  1. hej Britta, tak for din kommentar til min blog. håber det går dig godt i dit "nye" liv. jeg er selv lige ved at nå mit mål, at tabe 15 kg i löbet af året, og året er jo også næsten forbi, så det er på tide. jeg er kommet af med 13 så nu mangler jeg bare 2, så det må ikke blive for mange peberkager i desember! jeg tror at vi mennesker er besat af vaner, og det meste af tiden hvis man spiser for meget, så er det ikke fordi man er sulten, men fordi man har vænnet sig til det. men det er jo også det som er svært, at bryde vanen! jeg vil gerne være din "support-group" via e-mail, hvis du altså får brug for det.
    keep up the fight!

    SvarSlet