mandag den 14. august 2006

Poncho'en og dens nye ejer.

Her er Johanne-Petrine i sin nye poncho - den passer bare perfekt! Har lidt garn tilovers, så jeg vil strikke en hue og evt et tørklæde eller en halsedisse til hende også. Men det bliver først som julegave. Hendes to små brødre skal også have hue og halsedisse i julegave - det er sådan nogle dejlige små projekter, som jeg regner med at kunne lave i bussen og i pauserne på seminariet :-)

Billedet er fra Marius' barnedåb (Johanne-Petrines yngste lillebror) som vi var til i Sevel i går.

Det er godt ind i mellem at tage bilen til Jylland - jeg fik strikket Noro raglan'en færdig :-) Og der blev også tid til en hue af resterne! Skal bare lige have syet ærmerne sammen, hæftet ender og vasket sagerne, så skal I nok få et billed af den unge mand i sit nye outfit.

Jeg har meldt mig ind i Slankedoktoren - som basismedlem. Jeg ved jo godt hvordan jeg skal gøre og hvad jeg må og ikke må spise osv osv, men jeg har brug for nogle at "snakke" med og dele erfaringer med og så har jeg hørt så meget godt om sitet at jeg bestemte mig for at nu skulle det være. Det koster 99 kr om måneden og mon ikke de penge er godt givet ud? Jeg tror det.

2 kommentarer:

  1. Hej Britta

    Hvor er hun kær i sin nye poncho.

    Jeg har forsøgt at tilmelde min dit ufokal2006 via en kommentar på bloggen, men den er vist ikke gået igennem. Jeg kan ikke sende mail her fra mit arbejde. Jeg har længe haft gang i DIVA fra HF, men det kniber lidt med at holde gejsten oppe og ikke starte på noget nyt igen igen.

    Må jeg være med ?

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Den blev fin og ejeren ser da også helt tilfreds ud.
    Men jeg glæder mig altså også til at se Noro-trøjen til Rasmus - vi vil se den - vi vil se den *G*.

    KH jeanette, som nu vil køre på første af 5 aftenvagter efter ferie...

    SvarSlet