mandag den 29. januar 2007

Opskrift søges!

Denne gang er det ikke hverken strikke- eller hækleopskrift jeg søger, men en opskrift på rødkål!

Jeg kan finde masser af opskrifter, men ikke umiddelbart en der sådan "syltet-agtig".

Sagen er den af vi får et rødkål med fra Årstiderne på onsdag og da både far og søn elsker rødkål af den slags vi bl.a får juleaften til flæskestegen, tænkte jeg at jeg ville lave noget sådan. Men de kan jo ikke spise så meget på en gang og jeg kan ikke rigtig finde ud af hvor længe det kan holde sig. For mig har det altid været noget der blev købt på glas eller i en lille plastikspand og da jeg ikke selv kan lide det har jeg ikke hæftet mig synderligt ved hvor længe det er holdbart.

Alle de opskrifter jeg har fundet nævner ikke noget om hvorvidt det evt kan fryses, så hvis du ligger inde med en supergod opskrift der på en eller anden måde har en rimelig holdbarhed (fx et par uger på køl eller længere i fryseren), så skriv til mig :-)

2 kommentarer:

  1. Hej Britta.
    Der findes en del opskrifter på nettet. Prøv at se den her http://www.webopskrifter.dk/madopskrifter/2433/
    Hilsen Britta T.

    SvarSlet
  2. Gitte fabrin olsen30. januar 2007 kl. 18.45

    Hej Britta

    Jeg laver af og til rødkål, det foregår på slump, men her er fremgangsmåden: kålen snittes efter behag og svitses, allerhelst i andefedt, eller fedt fra en flæskesteg, men alm. margarine kan sagtens bruges. Når kålen er godt svitset hælder jeg ribs eller solbærsaft over og tilsætter lidt sukker, evt. en anelse balsamocoeddike og lidt muskat. Nu skal kålen koge til den er godt mør, det tager lang tid. Til slut koges væden lidt ind. Den færdige kål kan sagtens fryses ned, det har jeg også prøvet, med stort held. Mange hilsner Gitte

    SvarSlet