onsdag den 9. september 2009

Kulde tak!

På fredag holder min niece fødselsdagsfest og svendegilde. Og så var det sådan set meningen at hendes svendegave skulle være færdig... Men som I kan se mangler der stadig 1½ ærme :-(
Den er simpelthen for varm at sidde med!
Jeg sveder som et svin i forvejen og når jeg så sidder med det her i skødet (og hængede ned af vommen), er jeg ved at omkomme af hedeslag. Det hjælper ikke at jeg får medicin der giver mig hedeture (især om aftenen, som er det tidspunkt jeg strikker!).
Jeg trøster mig med at hun fik en lille gave den dag hun blev svend og at hendes fødselsdagsgave er klar (hvis det sidste altså kommer med posten i morgen som lovet). Så må trøjen vente lidt.
Bemærk lige at jeg strikker ærmer på rundpind! Ja ja hun er skam blevet helt skrap til det der magic loop, frk. Storm :-)

Nå, men intet er så slem at det ikke er godt for noget - jeg er gået i gang med en vest til Rasmus. Ifølge opskriften skulle den strikkes i bomuld, men jeg så den hos Mette i uld og vidste straks at den ville være fin i Supersoft fra HolstGarn. Farverne hedder Larch og Cinnamon.

Mønstret er faktisk ret flot på bagsiden - må jeg huske til en anden gang...

Jeg er lidt spændt på om den lille tyksak kan passen den. Den passer liiiiiige med brystvidden. Jeg har allerede den næste i tankerne - nemlig lavet af resterne fra niecens trøje. Der skal jeg en halv pind op og det giver måske den ekstra cm jeg gerne vil have.


Det var en hård dag for Rasmus i går - han var i børnehave for første gang i 1½ uge. Klokken 19.30 mødte dette syn mig :-)

Mandag i sidste uge fik han lukket hullerne i tromhinderne. De havde ikke lukket sig efter han fik fjernet dræn i foråret. Det var en lidt hård omgang for ham, især fordi han ikke må cykle, løbe eller hoppe! Faktisk skal han holde sig helt i ro, men det er jo umuligt med mindre man binder ham. Han fik fjernet stingene i øreflipperne i mandags (lægen havde taget lidt væv til hullerne) og det gjorde ondt - ifølge Rasmus! Sjovt nok hjalp det at vi lovede ham en is når vi kom hjem ;-)

I går var det så endelig tid til at komme i børnehave. Det har været svært at forstå at han ikke måtte komme i børnehave... Han har jo ikke fejlet noget.
Det er hans busuge i denne uge og de har været ved stranden både i går og i dag - heldige unge!

2 kommentarer:

  1. Stakkels lille mand. Sådan nogle sting gør ondt. Det har jeg også prøvet. (Men ok, jeg er altså også en pivskid).

    Jeg har altså efterhånden prøvet mange gange, at tøjet kun har passer poderne lige nøjagtig, men når jeg så får det vasket og strukket i form, så er det næsten alt for stort.
    Hvis den lige passer man nu, så skal den nok passe, når du har vasket og lagt i form.

    Jeg glæder mig til at se den færdig. :-)

    SvarSlet
  2. Jeg må prøve at hive og trække lidt i den ;-)

    SvarSlet