Trist

Da vi hentede Rasmus i børnehaven i går ville han hellere hjem end i Netto. Hjemme venter nemlig den gode kalender med Kinderchokolade ;-)

Men vi skulle altså lige i Netto først, for ellers var der ingen aftensmad.

Han begyndte at græde allerede på vej ind i butikken. Ikke noget hysteri, bare stille tårer... Og det hjalp ikke at han hverken måtte få pandekager, æbleskiver eller mælkesnitte.

Jeg talte stille og roligt til ham og tårene bare trillede.

Da vi havde fundet varene overlod jeg betalingen til Jannik og tog Rasmus med ud i bilen. På vej ud siger Rasmus "Jeg er så trist mor". Jeg siger at det kan jeg godt høre og spørger om han også er lidt træt. Ja det var han vist.

Det var dog heldigvis ikke værre end et par kys og knus, mens jeg spændte selen fast, hjalp på det hele. Og da vi kom hjem og han havde fået sin chokolade og et dejligt varmt og skumfyldt bad, var han glad og tilfreds igen.

Jeg er nu glad for at han ikke var trist ret længe og at det hele kunne klares med kys og klem.

Hvor ville jeg dog ønske at det altid kunne være nok...