mandag den 15. februar 2010

Fastelavn

Jeg slap ret nemt om ved årets fastelavnskostume - Rasmus ville være nisse ligesom sidste år! Men kvasten var faldet af sidste års hue, så han mente ikke at han kunne bruge den i år. Men jeg kunne jo godt lige lave en ny, ikk?? Hue altså - ikke kvast...
Den er strikket efter samme opskrift som den anden hue med øreklapper, men jeg har strikket den lidt højere (længere??) og jeg har lavet en "antenne" med knude på. Den er strikket i Baya på pind 5. Den er en anelse for stor og har det med at falde ned i øjnene, men den passer fint hvis den bliver foldet op, så det sker nok når han kommer i skoven i dag... Eller hvor bussen nu tager dem hen på (endnu) en snevejrsdag i februar.
Ulempen ved en busbørnehave er at de unger der skal med bussen i denne uge ikke kan rende rundt i deres fastelavnskostume hele dagen i dag - det er faktisk derfor Rasmus skulle have en varm nissehue - så kan folk jo se hvad han er hele dagen :-)





1 kommentar:

  1. Aske er jo også busbørnehavebarn, men her er traditionen at udklædningen kommer uden på flyverdragten - så den kan ses hele dagen. (Og i øvrig kan det også ses på udklædningen ;-)

    SvarSlet