mandag den 15. februar 2010

På nålen

Jeg er ved at hækle et tæppe til Rasmus. De ensfarvede omgange er Drops Alpaka og de flerfarvede er forskelligt strømpegarn. Der er rester fra 2 huer, 2 halsedisser og en enkelt omgang er en rest fra et Baktus jeg har strikket til hans yndlings pædagog i børnehaven.
Rasmus elsker det og kan ikke vente til jeg er færdig - jeg synes at det er mere sjælent end kønt, men det er i det mindste dejlig varmt ;-)
Mønstret er verdens mest enkle - det er nemlig bare en gigantisk oldemorsfirkant.
Lige nu er det ca 1x1 meter - dvs en omgang er ca 4 meter!
Det skal være ca 1,5 x 1,5 meter, så jeg mangler "kun" ca 25 omgange...
Jeg har planer om at lave et mere i blå og grønne farver, men det skal være en aflang oldemorsfirkant, så tæppet bliver retangulært istedet for kvadratisk. Venter faktisk bare på at posten kommer med forsyninger...

1 kommentar:

  1. Uha det ser bekendt ud... jeg har også hæklet sådan et, af resterne fra strømpestrikningen...
    Og er forøvrigt igang med et mere, det er vel snart 140 * 140 cm.... og der er mere garn at hækle af ...
    Håber Rasmus bliver glad for sit farverige tæppe... det er ihvertfald flot :o)

    SvarSlet