søndag den 6. juni 2010

Kusine, storesøster og kæreste

En dag for længe siden kom Rasmus hjem fra børnehave og sagde at han ville have en storesøster! Det er jo ikke sådan lige at fikse, så jeg spurgte ham om vi skulle ringe til hans kusine Maja og spørge om hun ville være hans storesøster. Det ville hun heldigvis gerne og lige siden har han kaldt hende for sin storesøster.
Maja - min dejlige niece

Der er vist ingen tvivl om at de to kan lide hinanden.

Jeg sagde til Rasmus at han skulle se ud som om han kunne lide hende - og straks fik hun et kys :-)
Og det med kæresten fra forrige indlæg - da han havde pustet lysene på kagen ud og der stadig var ild i to lys, ville alle jo vide hvem hans to kærester var. "Det er Maja" kom det straks fra Rasmus :-) Jo jo, det er vist ingen tvivl om at han elsker sin kusine/storesøster/kæreste :-)

3 kommentarer:

  1. Delige sommerkærestebilleder!
    ps du kan med fordel bytte om på de to plader på triptrapstolen, man sidder meget bedre på den store plade når man har fået så lange ben ;o)
    kh Linda

    SvarSlet
  2. dejligt söde fotos. og igen til lykke til og med ham.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Herlige billeder. Er den unge herre ikke lige lovlig fremmelig :-)

    SvarSlet