søndag den 10. oktober 2010

Støt brysterne og vind!

Som de fleste nok har opdaget, så har jeg lavet en blog med det formål at støtte Kræftens Bekæmpelses kampagne "Støt brysterne".

1 uf af 9 kvinder får brystkræft og min mor var en af dem. Hun fik fjernet det ene bryst og blev helbredt, men det var et hårdt forløb og selvom hun havde et godt liv uden det bryst, så var det ikke rart at være amputeret på den måde. Hun plejede dog at sige, at det var bedre at være i live med ét bryst end død med to bryster :-)
Desværre øger det riskioen for brystkræft når man har det i den nærmeste familie, så min søster og jeg er nok ekstra opmærksomme. At vi så samtidig har en oldemor og en mormor der døde af kræft i underlivet og at vores mor fik fjernet først livmoder (celleforandring) og senere begge æggestokke pga cyster, ja så gør vi begge hvad vi kan for at støtte forskningen indenfor kræft.

Og det er derfor jeg har lavet bloggen
Jeg har fået en masse dejlige kreative mennesker til at donere en gave til lodtrækning blandt dem der går ind og støtter brysterne, ved at indbetale et beløb på min indsamling.
Jeg håbede på at få måske 50 donationer, men er nu oppe på 180!
Så skynd dig ind og indbetal og vær med i lodtrækningen.

Hvad er en 50'er i forhold til et godt liv?

1 kommentar:

  1. Det er en fremragende idé du har fået, og det er dejligt at se, at så mange støtter op omkring den. Jeg har opfordret redaktricen på Blogkvinder +40 til at skrive om dit gode initiativ, så hold øje...:-)

    SvarSlet