søndag den 19. februar 2012

De tog vest på...

Jeg strikker veste. I børnestørrelser. Det er længe siden jeg har fået strikket så meget færdigt ;)

Først Poona strikket i Kauni i str. 2 år. Jeg har lavet en fejl omkring udtagningerne - der mangler simpelthen en række. Men det er nu ikke noget der har noget betyding så vidt jeg kan se.
Jeg er ved at strikke en "rigtig" Poona i to tråde Blackhill



Så har jeg strikket to x Milo. Dog uden snoninger. De er hhv str. 1 og str. 2 år og strikket i Kauni.

 Den lyse med hulkrus er strikket efter en opskrift fra Pickles. I deres babymerino. Det er noget utroligt lækkert garn og jeg er glad for at jeg købte lidt mere end jeg lige skulle bruge til vesten. Så der kommer nok endnu en inden så længe :)
Denne har jeg strikket til Freja på 1 år og har fået en stak lækkert retro børnestof af hendes mor.
Jeg synes bare at den ser lidt lille ud, især i ærmegabene, så jeg er lidt spændt på om hun kan passe den. Men ellers må jeg jo bare igang igen ;-)

Den blå og hvide vest er til Otto på knap to år. Jeg spurgte hans mor, om jeg måtte låne ham som fotomodel, mod en vest som betaling :) Jeg glæder mig at se om den passer ham.

Den grå og gule vest er strikket i Kauni (ligesom den blå). Opskriften er Wilmas vinter af Duttelutte.

 Jeg har faktisk også strikket en Milo i turkis og neonorange, men jeg kan ikke finde billederne af den :-( Må se om jeg kan lokke nogen ud af den nye ejers mor.
I aftes startede jeg op på endnu en Wilma - i koksgrå og rosa. Og jeg har farvekombinationer til MANGE små veste, så jeg strikker lystigt videre :-)

2 kommentarer:

  1. Det kan være, at den sidste (Wilmas vinter) skal skrives på ønskesedlen til næste gang. Den er også super fin. Vi elsker, som du ved, den fine vest, du lavede til Freja :)
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Du siger bare til Line :)
      Der er rigtig god plads til armene i Wilma. Jeg tror faktisk at den kan bruges rigtig længe, hvis man laver den lidt lang. Først som kjole og senere som vest.

      Slet