tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår!

Jeg har valgt at starte det nye år med en ny blog.
Fremover er jeg at finde på


mandag den 19. november 2012

Rasmus værelse 2

Jo jo, der er stadig liv ;-) Bare ikke så meget på bloggen.
Jeg "mini-blogger", som så mange andre på Instagram - find stormogco
 
Men I skal da ikke snydes for billeder af Rasmus' færdige seng.
 
Han værelse er ikke ret stort (standard børneværelse på ca 8 kvm), så billedet er taget ind af døren.
 
Om dagen

Ved sengetid.
 
Som man lige kan ane på øverste billed, så er der reoler nedenunder. Den etage er ikke helt klar endnu. Jeg skal bl.a have syet et nyt betræk til hans gamle madras og Janniks søster syr forhæng, så det bliver en rigtig hule. De billeder kommer lige pludselig :-)
 
Rasmus elsker sin nye seng! Og jeg synes at det er ret smart at han ligger lige i hovedhøjde, når jeg skal vække ham om morgnen ;-)
 
Der skal lidt på væggene, bl.a et tv som han er ved at spare sammen til. Vi har lovet ham at hvis han sparer 750 kr sammen inden jul, så giver vi ham resten i julegave. Vi håber at han når det, for vi har allerede købt et til ham ;-)
Jeg skal have malet en amagerhylde og en sættekasse, som skal hænge der hvor de blå/grønne lommer hænger nu.

lørdag den 29. september 2012

Rasmus' værelse

Vi er kommet til at love Rasmus en høj seng og da der en udluftningsskakt i hjørnet af hans værelse var løsningen at lave den selv. Med selv mener jeg selvfølgelig Jannik ;-)
 
Den gamle seng. Han har sovet i den i næsten 4 år, så den har gjort sit - og er ved at være for kort. Den er nemlig kun 185 cm lang.

Rasmus var tidligt oppe i dag (kl.7!!) og gik straks i gang med at rydde op på værelset.

Jeg sov videre, så det blev ikke lige som jeg havde forestillet mig. Men Viggo synes da at det er meget interessant ;-)

Den nye seng kommer til at hænge ca 1 meter over gulvet.

Det regnede, så der bleve savet inde i stuen!

Rasmus synes heldigvis at det er sjovt at støvsuge (gad vide hvor længe det holder...)

Nu begynder det da at ligne noget. Men for at sengen skal kunne holde til noget, skal der en tværstang på.
 
Fortsættelse følger...


torsdag den 30. august 2012

Blogish

Hey - TO indlæg på en måned! Det er jo nærmerst en rekord ;-)
Alt det "sommer"ferie og Sverige og pakning og flytning og udpakning har taget al min tid, men dette MÅ jeg altså dele med jer!
 
En flok skønne bloggende kvinder, har simpelthen sat sig ned og lavet et e-magasin! Nogle af jer har sikkert allerede læst det, men hvis du ikke har, så er det bare med at komme igang.
Jeg læser flere af blogs'ene og er så heldig at have mødt nogle af de damer irl og de er de sødeste og rareste mennesker der findes. Og så kan de skrive.
 
Klik på billedet og læs!
 
 
ps. det er gratis ;-)

onsdag den 1. august 2012

Og vinderen er...

Lodtrækningen skete ved hjælp af random.org, men jeg synes da egenlig at det er meget passende at det er hende der vinder, når nu hun styrer Boys Month år efter år :-)

Christine, sender du mig lige en mail (frk.storm@gmail.com) med størrelse og farve?
Jeg gætter på turkis... ;-)

torsdag den 5. juli 2012

Boys Month 2012 Give Away!

Igen i år har Frk. Turkis arrangeret Boys Month. Jeg har været med de forgangne år, men er det kun på sidelinien i år, for vi skal flytte den 15. august, så jeg har travlt med at sortere og pakke.

Men jeg fik nu lige lyst til at lave en give away til alle jer drengemødre (pigemødre er også velkomne) :-)

Præmien er håndstrikket vest.
Der er frit valg mellem disse farver og jeg kan lave den i str. nyfødt til str. 10 år.
Garnet er 100 % merinould, som er dejlig blødt og kradsefrit. Det er Øko-Tex® certificeret og superwashbehandlet, hvilket vil sige at det kan vaskes i maskinen.

Reglerne:

1 lod for en kommentar på dette indlæg (husk emailadresse hvis du ikke har en blog)
Skriv meget gerne størrelse og farveønske.
2 lodder for kommentar og link til denne give away på din egen blog eller på Facebook.
3 lodder for kommentar, link og hvis du bliver fast læser.
5 lodder hvis du gør alt det ovenstående + liker Storm & Co på Facebook
(det kan du gøre i spalten her til venstre)

Ja, jeg er krævende, men I skal da også arbejde lidt ;-)

Som skrevet står, så trækker jeg lod den 1. august - tidspunktet er endnu uvist, sidste chance for at være med er den 31. juli kl. 23.59

Der kan være op til en måneds leveringstid på vesten, især afhængig af størrelsen på vesten, men også pga flytning.
Men strik skal der være plads til, så den er hos den nye ejer senest den 1. september 2012 :-)

lørdag den 2. juni 2012

Drengestrik

Mens moderen laver e-bog (lækker lækker), har jeg fået lov til at strikke til lille Alfred.
Modellen hedder Eden's Adam og er lavet af Georgie Hallam.
Det er en lækker lille sag og der kommer flere af dem fra mine pinde :-)
Denne er strikket i Drops Alpaka og Arwetta.


Jeg kan rigtig godt lide at modellen er ens for og bag - det gør det altså noget lettere for de små størrelser at tage tøj på selv. Den ser lidt lang ud på ginen, men det er fordi det er en vest i str. 2 år, på en gine der er str 1 år ;-)

 Dybe ærmegab

 3/1 rib - man ser den næsten ikke.

 Næste udgave er allerede på pindene. Denne er i to tråde Holstgarn. Hvis den bliver som jeg vil have den, så vil jeg strikke nogle i Garnudsalgs uld/bomuld, så kan de uldsarte også være med.

Julia har farvet garn og jeg skulle kun have et nøgle, men jeg kunne selvfølgelig ikke bestemme mig, så jeg er købte 3 ;-) Kunne sådan set godt have købt et af hver farve, for de er så flotte alle sammen.
"Betonhaven"

"Kiss the lips"
"Skyer for solen"

Det skal også lavet til veste. Overvejer Bertram, Non stop top, Lillesøsters kjole, Dianthus Baby