fredag den 23. december 2005

Smukke farver


Se lige mit pladegarnssjal - jeg er vild med de farveskift. Og selvom det pt ligner et lyskryds ;-) så er det nogle dejlige dæmpede farver. Og det er dejligt blødt.
Det bliver svært at sende til Nagelsti (Lolland) når det er færdigt. Men det er en fødselsdagsgave og den fødselsdag var den 11. november! Nu tager jeg det med på juleferie, så mon ikke det bliver færdig.

Jeg skal lige have fundet et andet strikketøj at tage med også, for jeg bliver alt for anspændt i nakken hvis jeg strikker på samme størrelse pinde hele tiden - og så er det lige meget om det er store (sjalet er på pind 9) eller små pinde. Der skal skiftes en gang imellem. Rigtig god undskyldning for at have gang i mere end ét projekt af gangen, ikk? :-D

Svigermors halsedisse skal med - mangler bare 2 cm, så mon ikke jeg kan nå det i bilen derop..? Så kan hun få den i julegave.
Men hvad skal jeg have med ellers... Rasmus's cowboybukser? Lisbeths sjal? Eller skulle jeg for en gang skyld lave noget til mig selv..? Det er hårdt at være strikker!!
Har lige bestemt mig for at det skal være noget der skal strikkes af garn i fed - for jeg har ønsket mig garnvinde og krydsnøgleapparat og hvis jeg nu får det, så er det da surt ikke at kunne afprøve dem straks :-)

1 kommentar:

  1. Wooooow!!! hold op hvor ser det fedt ud det sjal :) Jeg ved godt det er en halvgammel post jeg giver en kommentar... men WOW! ;)

    SvarSlet