onsdag den 26. juli 2006

Gaverne

Alle de dejlige gæster jeg have til min fødselsdag i lørdags, havde nogle lækre gaver med til mig :-)

Tidligt om morgenen fik jeg dette Pandora-led af Jannik.

Ude i skuret stod der 2 store gaver fra Rasmus - en stor parasol (med håndsving) og en tung tung fod. Så nu kan vi nyde skyggen i haven :-)

Af jyderne (Janniks familie) fik jeg en iPod Shuffle og et gavekort på 500 kr til en guldsmed. Gavekortet har jeg omsat til et Pandora armbånd, et led (vædder) og et mellemled.

Af min familie fik jeg gavekort til IKEA til en værdi af 2250 kr - så på fredag/lørdag skal jeg over og købe min sofa :-)

Jeg havde ønsket mig en taske af min veninde og da det kostede hende blod sved og tårer at lede uden at finde, spurgte hun om det var okay at jeg bare fik pengene. Da jeg ikke har noget imod at shoppe var det helt fint med mig ;-)
Jeg fik 600 kr og dem tog jeg med da jeg var i centret for at købe smykker i mandags. Ville lige se om Neye havde noget interessant. Fandt denne Adax taske som er lige det jeg har ledt efter! Men det bedste var at de havde 70% rabat, så istedet for 1299 kr kostede den kun 390 kr :-)
Så jeg købte lige et par tasker mere - en stor kurvetaske (i håbet om at Rasmus en skønne dag kan holder fingerene fra mit strikketøj) og en skoletaske med plads til min bærbare computer.


Jeg fik også to Pandora led mere - en engel og en af glas med blomster på. 3 flotte buketter, en blomst og lækker chokolade fandt også vej til mig (og min mave).

Lise fra min fødselsdagsgruppe havde sendt et par hjemmestrikkede grydelapper og noget dejligt bomuld, som jeg nok strikker Bette af.
Dorte havde sendt et nøgle Noro Kureyon (magen til den ene farve jeg bruger til Rasmus' raglan, så nu kan han få en matchende hue), maskemarkører og bambushanke. Jeg mangler gaver fra 3 i gruppen, men de er nok på ferie, så dem kommer posten (forhåbentlig) med senere.

Jeg er blevet godt begavet ;-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar