mandag den 10. december 2007

14 dage til juleaften!

Jeg er en træt gammel kone!

Hvorfor ved jeg egentlig ikke for så hård en dag har jeg altså heller ikke haft. Stod op kl 6.30 og spiste morgenmad - Bedste havde fodret knægten ;-)

Mens Jannik og Rasmus kørte Bedste til toget tog jeg et bad og gjorde mig klar til en formiddags julehygge i legestuen.

Det var rigtig hyggeligt, med æbleskiver og sang. Men i guder hvor kan sådan en flok unger (+ forældre/bedsteforældre) larme! Da vi kom hjem tog jeg et smut i ??? for at købe Janniks julegave og vel hjemme igen sad jeg på min flade og strikkede endnu en vest færdig. Efter aftensmaden har jeg hæklet og set tv. Og jeg vil bare sige at det er et mirakel at jeg ikke er faldet i søvn de gange jeg har siddet i sofaen, for hovedet har godt nok nikket en del...

Det har nok bare været hårdt at have svigermor på besøg i 4 dage ;-)


Jeg glemte selvfølgelig at tage mit kamera med i legestuen, så der blev taget (halvdårlige) billeder med mobiltelefonen. Det her blev dog okay - min dejlige lille julenisse :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar