onsdag den 10. september 2008

Mere strik og billedproblem


Glemt helt at jeg også er ved at strikke et sjal som skal bruges til julegave. Det er den gode gamle sjal og garnet er det jeg fik i fødselsdagsgave. Har endnu ikke bestemt mig for hvordan kanten skal være og i hvilken farve, men har en idé om noget hækleri i den mørke af de to jeg bruger nu.
Jeg strikker på pind 4,5 og det er en dejlig afveksling fra de tynde pinde på cardiganen.

Jeg har et blogproblem!
En masse af mine billeder er forsvundet :-( Jeg kan få dem på igen ved at sætte dem ind som jeg gjorde da jeg lavede indlæget, men det tager ærlig talt flere dage og det gider jeg bare ikke - især ikke hvis der findes en lettere metode ;-) Gode råd modtages med STOR taknemlighed.

Rasmus har sagt at jeg skal strikke en hue til ham. Så jeg er igang med at tjekke ravelry - der er "kun" 5.432 forskellige opskrifter at vælge imellem! Jeg kunne evt lave en julekalender til ham med en ny hue hver dag...

Mit ravelympics projekt er færdig, men desværre skal ærmerne pilles af og for og bag skal laves om foroven. Jeg har simpelthen lukket for stramt af da jeg tog masker ind :-( Jeg kan bare ikke lige tage mig sammen til at gøre det, for den er jo strikket i mohair...
Modtageren var glad for den, så det motiverer lidt til at få det gjort. I morgen... måske...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar