søndag den 4. april 2010

50 års fødselsdag

Min søster blev 50 år i torsdags. Rasmus skulle ikke med til festen hun holdt lørdag aften, så vi havde inviteret os selv på morgenmad på selve dagen.
Vi tog rundstykker og en brunsvigerdame med :-)

Min søsters yndlingsblomst er freesia og hun mener ikke at det erhendes fødselsdag før hun får en buket af dem. Det har betydet at jeg flere gange i de forgangne år har måtte jage byen rundt for at finde nogle. Så hendes gave i år var et billed af selvsamme blomst som jeg havde broderet og fået rammet ind. Og selvfølgelig en buket af den ægte vare :-)


Jeg havde også scannet en masse billeder af hende fra før verden gik af lave! Jeg fik så alle gæsterne til at sætte deres autograf på bagsiden, så nu har hun et sjovt minde om dagen.


Og her har vi så blogejeren herself i stiveste pus med nyklippet hår (som er ret svært at se). Jeg har ikke rigtig kunne tage mig sammen til at købe nyt outfit, for jeg skal jo opereres om 1½ uge og skulle gerne tabe mig en del derefter. Men jeg var heldig at finde en fin tunika til en rimelig pris og mon ikke den kan bruges når det bliver sommer og sol i DK?


1 kommentar:

  1. Superflot tunika, farven klæder dig rigtig godt! Tænker ofte på dig og operationen, er nemlig meget nær veninde med en, og bekendt med flere, der har gennemgået den, og de fleste er superglade for resultatet.

    Broderiet er supersødt, og tanken bag er især sød! Havde selv freesier i min brudebuket. :o)

    SvarSlet