tirsdag den 8. juni 2010

Koloni

Rasmus er taget på koloni med børnehaven. Han har godt nok glædet sig meget og jeg er sikker på at han får 3 dejlige dage sammen med de andre unger. Han skal bo i Riddersalen sammen med alle de andre drenge og bl.a hans yndlingspædagog, Hanne. De har nu i et halvt års tid snakket om at de skulle sove sammen :-)
Jeg tager hatten af for de 6 voksne der lige nu tager sig af 34 børn mellem 3 og 6 år. Jeg håber at de trods alt når at få slappet lidt af om aftenen, når ungerne sover.
Jannik og jeg vil nyde freden så længe ;-) Han har fri i denne uge og ud over at afrime fryseren og samle Rasmus' nye cykel, så skal han ikke lave noget.
Jeg har derimod fuldt skema - jeg skal være færdig med sekskanterne og have syet en pude. I morgen skal jeg bage 40 pizzasnegle og en portion af Annes nyeste opskrift. 40 papirsposer skal dekoreres, så de kan blive fine madpakker til alle de ovenstående børn på torsdag. Da er det nemlig Rasmus' fødselsdag og vi tager ned på kolonien med frokost til hele banden.
Nå ja, jeg skal også lige have bagt en kage til torsdag eftermiddag...
Aftensmad skal jeg heldigvis ikke tænke på for i aften står den på koldskål og i morgen skal vi smoves i lækker indisk mad fra Goa.

2 kommentarer:

  1. Nåååh, han kan lige nå op at kigge ud og vinke farvel :O)
    Jeg er sikker på han er meget stolt, når han kommer hjem.

    SvarSlet
  2. Hvor er det et fedt billede!! God tur til Rasmus!

    SvarSlet